De mange kendetegn i grundmærker – helarkoversigt

I forbindelse med digitaliseringen af overtryk har jeg digitaliseret mine helark i høj opløsning. Ved at forstørre, bliver kendetegnene tydeligere. Derfor er der indbygget en zoom-funktion, således at man kan forstørre og gemme en kopi af positionen til sin egen samling. Værktøjet virker også på tablets og smartphones (eks. Iphone).

For at lave en unik entydig streg til identifikation og databasebehandling er alt på frim.dk navngivet efter dette:

[oplag].[Arkrullenummer].[Trykform].[Grundmærketype].[Cylinder].[Ark 1/2].[Position].[Papirtype].[Perforator]

Eksempel :

Ark 2 fra oplag 1019, trykt med cylinder III på Dansk I-papir uden gule tarver med papirrullenummer 5642, perforeret med perforator 5A og overtrykt med trykform 2D har den unikke streng:

1019.5642.T2D.25III.III.1.1-100.DIugt.5A

Hvis man ikke kender oplag og papirullenummer anføres disse ikke i strengen.