Hemmeligheder i papiret

Challenge Games – Challenge 2 – Cylinder IIa

Baggrund for Challenge 2
På et tidspunkt under trykningen med cylinder II (nr. 48) af Fr. IX, 25 øre rød  i oplag 1019 blev “Skønhedspletten” opdaget og trykningen blev afbrudt. Cylinderen blev repareret/remoletteret og resulterede i en række nye fejl/varianter.

De navngivne varianter efter reparationen er:
Cylinder IIa, ark 1, position 17- “Stort Sår på læben”
Cylinder IIa, ark 1, position 38 – “Tragten”
Cylinger IIa, ark 1, position 45 -“Lille Sår på læben”
Cylinder IIa, ark 1, position 48 – “Retoucheret Skønhedsplet”

Siden bogen “30-øres provisorierne 1955-1956” udkom i 2010 har det været velkendt at der findes nogle sjældne variationer på Svensk papir (se tabel 2-8, side 48). Der er dog efter digitaliseringen dukket andre spændende og ukendte ting frem. Blandet andet Cylinder IIa med perforator 2C på papir uden gule tarver, som kunne betyde at oplag 1019 blev færdigtrykt efter cylinderen blev repareret eller at oplag 1044/1048 ikke kun blev trykt på papir med gule tarver.

Da disse mærker er meget sjældne har vi brug for jeres hjælp. Der er kun fundet syv eksemplarer med cylinder IIa trykt med kombinationen perforator 2C og Dansk I-papir uden gule tarver.

Figur 1 til højre. Tre forskellige kombinationer af den tidlige form af “Retoucheret skønhedsplet”. Nederst perforator 5A med gule taver i papiret (DImgt), Midten perforator 5A på svensk papir og øverst perforator 2C uden gule tarver (DIugt). Den tidlige udgave har en streg over N (BANG) markeret med grøn mens den senere udgave ikke har den, men et stort pladesår under M.