Gesandtskabet havde gennem en periode flere gange klaget direkte til de danske mediers ledelse over “ensidige”, “Hadefulde” og “fordrejede” skildringer af, hvad der foregik i Tyskland og af landets forhold til omverdenen, og man havde også givet udtryk for sin utilfredshed over for det danske udenrigsministerium.

I Tyskland blev Dybbølfrimærkerne set som en provokation. Teksten i frimærkehæfterne var for provokerende og skabte en del politisk uro i tyske kredse og hos det tyske mindretal i Sønderjylland . Udenrigsministeriet gjorde den 5. april 1937 postvæsenet opmærksom på den udsendte tyske advarsel mod at købe frimærkerne, og den 10. april 1937 fremkom der en udtalelse til Udenrigsministeriet fra Generaldirektoratet for Postvæsenet og Telegrafvæsenet om baggrunden for at fremstille Dybbøl frimærkerne.

Alle frimærkehæfter var dog udsolgte allerede den 11.april 1937. Den 31. januar 1938 inddrog postvæsenet alle Dybbøl-frimærkerne fra salget på postkontorerne og ved Postvæsenets Salgskontor for Frimærkesamlere i Centralpostbygningen i København. Det var første gang siden frimærkernes indførelse i 1851, at postvæsenet inddrog frimærker.

Pressen skrev i 1937 flittigt om det tyske-nazistiske angreb på Dybbølfrimærkerne. Presset mod Generaldirektoratet for Postvæsenet og Telegrafvæsenet blev nok ikke mindre af at det tyske gesandtskab gennem Frietlitz sendte Dybbølmærker til propagandaministeriet i Berlin den 20. april 1937, som det fremgår af nedenstående brev.