Værdibrev med Dybbøl mærker til Norge i 1937

Forsendelse af værdibrev (før 1919 “pengebrev”) til Norge var underlagt den normale brevporto plus værdi-anbefalingsgebyr plus et assurancegebyr.

Værdibrevet er forskriftsmæssigt forsynet korrekt med vægtangivelse i øvre venstre hjørne – 36g – hvilket udløser en brevporto på 30 øre (2. vægtsats Norden). Assurancegebyret (Værdiporto) for pengebreve til Norge var i 1937 10 øre pr. 300 kr. Dertil lægges et værdi-anbefalingsgebyr på 25 øre.

Brevet er således korrekt frankeret med 65 øre i Dybbøl mærker.

Desværre er det ikke en “firstribe” fra oplag 207. Værdibreve skulle frankeres med frimærker og anbringes på adressesiden med mellemrum af omtrent et halvt frimærkes brede afstand imellem mærkerne.

Værdibrev (36 g) med indlagt 225 kr. sendt den 15.3.1937 fra København (K9, BRO Vc-1) til Hotel Nobel i Oslo

Breve, Norden 20-125 g  (01.11.1933 – 30.06.1940) = 30 øre
Værdi-anbefalingsgebyr, Norden (01.04.1926 – 30.06.1940) = 25 øre
Assurance (Norden), pr. 300 kr (01.07.1935 – 30.06.1940) = 10 øre