Trykform 2B, position 26 – Nøglehullet

Af : Toke Nørby & Torben R. Uhrenholt

Trykform 2B har været anvendt til overtrykning af både Frederik IX 20 øre rød (type I og III) og Frederik IX 25 øre rød mærkerne. Det er dog kun en del af oplaget i Frederik IX 25 øre rød mærkerne, der blev overtrykt med 2B trykformen, hvor denne store og karakteristiske “nøglehullet”-variant forekommer på position 26.

Efter bogen “30-øres provisorierne 1955-1956” udkom, er der kommet en del ekstra information omkring cylinder- og perforations-kendetegn til “nøglehullet”, som vi vil forsøge at kortlægge på denne side. Denne vil løbende blive opdateret efterhånden som nye fund bliver kendte.

Varianten forekommer på grundmærker trykt med Cylinder II, Cylinder IIa og Cylinder III på Dansk I-papir med og uden gule tarver (DImgt, DIugt). Se nedenstående tabel 1 for positive kombinations fund.

“Nøglehullet” kendes meget nemt på den manglende farveafsætning nederst i “0” og hakket i tredje bjælkes højre side.