Cylinderkendetegn for varianten “Hak i 3-tallet”
Af : Toke Nørby & Torben R. Uhrenholt
Varianten “Hak i 3-tallet” kendes kun for 30/25-øres provisorierne overtrykt med trykform 1. Der blev kun overtryk 8.600 ark fra oplag 1019 med trykform 1. Variationen optræder altid én gang i hvert ark på position 3 og den blev derfor udvalgt til at undersøge, hvordan Trykform 1 var blevet anvendt på ark, trykt med de forskellige trykcylindre.
Som beskrevet i “30-øres provisorierne 1955-1956, Forlaget Nørbyhus” blev et større antal undersøgt (153 stk) og fordelingen af grundmærke trykcylindre blev beregnet til 9,1% cylinder I, 42,9% Cylinder II og 48,0 % til cylinder III. Derved var det sandsynligt, at kun ca. 780 ark 30/25 øre blev overtrykt med trykform 1 på grundmærke med trykcylinder I. Ved en lige fordeling på ark 1 og ark 2 fra Cylinder I og at man ofte antager at ca. 10% af stemplede mærker findes bevaret efter en cirkulation i postvæsenet, bliver denne kombination sjælden og dermed interessant for en frimærkesamler.
Derfor har vi lavet denne lille artikel i tillæg til bogen “30-øres provisorierne 1955-1956”, for at hjælpe samlere med at identificere cylinderkendetegn for denne variation.
Trykcylinder i grundmærke | Fordeling af trykform 1 på trykcylinder | Perforator |
---|---|---|
Cylinder I | 9,1 % | 2C |
Cylinder II | 42,9 % | 2C |
Cylinder III | 45,8 % | 5A |
Cylinder III | 2,2 % | 1C |
Tabel 1. Oversigten viser den procentvise fordeling af Trykform 1 på trykcylinderne og perforator.
Figur 1. Udseende af hakket i 3-tallet udviser ikke et ensartet aftryk, Her er 3 eksempler, som er løftet digitalt. Variantionen skyldes trykkets placering i forhold til de underliggende raster-felter, konsistensen af trykfarven og anslaget, da farven kunne følge randen af rasterfeltet. Der synes ikke at være sammenhæng mellem cylinder i grundmærke og udseende af varianten.
Trykform 1, Cylinder I, Position 3, DIugt, Perforator 2C
Ark 1
Cylinder I, Ark 1, Pos. 3. Perf. 2C
4 små prikker over kongens hoved “Y” og lille prik i “R”. Kør musen over billedet for zoom.
Perforator 2C
Kombination af smal-bred-smal takning øverst i midten
Bred nr. 2 tak til højre
Perforator 2C blev anvendt under trykning med Cylinder I og II i oplag 1019, som blev overtrykt med Trykform 1. Position 3 kendes nemt på smal-bred-smal takningen øverst i midten og den brede 2′ tak i højre side.
Ark 2
Cylinder I, ark 2, Pos. 3, Perf. 2C
Prik ud for øre i højre side. Kør musen over billede for zoom.
Trykform 1, Cylinder II, Position 3, DIugt, Perforator 2C
Ark 1
Cylinder II, Ark 1, Pos. 3. Perf. 2C
Meget lille prik i buen på “R”. Ses kun ved stor forstørrelse og er ofte meget svag. Kør musen over billedet for zoom.
Perforator 2C
Kombination af smal-bred-smal takning øverst i midten
Bred nr. 2 tak til højre
Perforator 2C blev anvendt under trykning med Cylinder I og II i oplag 1019, som blev overtrykt med Trykform 1. Position 3 kendes nemt på smal-bred-smal takningen øverst i midten og den brede 2′ tak i højre side.
Ark 2
Cylinder II, Ark 2, Pos. 3. Perf. 2C
Lille prik ud for venstre skulder og meget lille prik i “D”, som kun ses ved stor forstørrelse og er ofte meget svag. Kør musen over billedet for zoom.
Tak til Henrik Svelmøe Hansen for hjælp til kendetegn.
Trykform 1, Cylinder III, Position 3, DIugt, Perforator 5A
Ark 1
Cylinder III, Ark 1, Pos. 3. Perf. 5A
Prik i højre side ud for buen i “5”. Prik øverst over kongens hoved er ofte skjult af perforeringen. Kør musen over billedet for zoom.
Perforator 5A
Forskydning af hul-dybde mellem 3 tak
Forskydning af hul-dybde mellem 3 tak
Perforator 5A blev anvendt ved trykning med Cylinder III i oplag 1019, som blev overtrykt med Trykform 1. Position 3 kendes nemmest i bunden hvor hul-dybden er forskudt ved 3 tak fra både venstre og højre side.
Ark 2
Cylinder III, Ark 2, Pos. 3. Perf. 5A
Prik i højre side ud for halsen. Kør musen over billedet for zoom.
Trykform 1, Cylinder III, Position 3, DIugt, Perforator 1C (Yderst sjælden)
Ark 1
Cylinder III, Ark 1, Pos. 3. Perf. 1C
Prik i højre side ud for buen i “5”. Prik øverst over kongens hoved er ofte skjult af perforeringen.
Eneste registrerede eksemplar! Læs mere her >>
Kør musen over billedet for zoom.
Perforator 1C
Har en tynd tak øverst til venstre
Helt unik hulforskydning langs hele den nederste kant
Perforator 1C kendes på position 3 ved hele den nederste karakteristiske hulforskydning, som er meget tydelig. Desuden ses en tynd tak øverst til venstre.
Ark 2
Cylinder III, Ark 2, Pos. 3. Perf. 1C
Prik i højre side ud for halsen.
Fire registrerede eksemplarer. Læs mere her >>
Kør musen over billedet for zoom.