Den døde bibliotekar
En introduktion til trykningen af Dybbøl Mølle mærkerne og historien om den tilsigtede modtager af brevet fra København til New York 1937 (førstedagsstempling)
En introduktion til trykningen af Dybbøl Mølle mærkerne og historien om den tilsigtede modtager af brevet fra København til New York 1937 (førstedagsstempling)
På foranledning af komiteen for H. P. Hanssens Mindefond blev der i 1936-37 fremstillet et begrænset oplag frimærker med afbildning af Dybbøl Mølle. Selvom den officielle meddelelser fra Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet er blevet gengivet tidligere, bringer jeg den igen herunder som en indledning til mine nye undersøgelser.
“Det meddeles herved Postkontorerne, at der paa Foranledning af Komiteen for H. P. Hanssens Mindefond er fremstillet et begrænset Oplag, af følgende nye Frimærker, alle med Afbildning af Dybbøl Mølle:
5 øre i grøn Farve,
10 Øre i brun Farve og
15 Øre i rød Farve
som sælges med en paa Mærkerne angivet Tillægspris af 5 Øre for henholdsvis 10, 15 og 20 Øre pr. Stk., hvilket tillægsbeløb tilfalder H. P. Hanssens Mindefond. Mærkerne kan kun bruges som Frigørelsesmiddel for den angivne Værdi uden Tillægspris.
Angivelsen “Jais del.” og “J.B.se” under Billedfeltet tilkendegiver, at disse Frimærker er tegnet af Maleren Jais Nielsen og graveret af Kobberstikker Joh. Britze.
Endvidere er der fremstillet et mindre Oplag Frimærkehefter indeholdende 8 Stk. 5 Øres, 4 Stk. 10 Øres og 4 Stk. 15 Øres Frimærker, hver Blok bestaaende af 3 Stk. Dybbøl Mærker og 1 Stk. almindelige henholdsvis Bølgeliniemærker og Karavelmærke. Frimærkeværdien i disse Hefter er 140 Øre, og Tillægsbeløbet 60 Øre, saaledes at Prisen for disse Hefter er 2 Kr.
Frimærkerne og Hefterne, der paaregnes udsendt omkring Midten af indeværende Maaned og absolut ikke maa sælges før den Dato, der vil blive angivet samtidig med Udsendelsen, vil første Gang uden Rekvisition blive tilstillet Kontorerne, hvorefter de paa almindelig Maade kan rekvireres med Vedtegningen “Dybbøl”.
De paagældende Frigørelsesmidler skal fortiden ved Postkontorerne være til Salg ved Postekspeditioner og Brevsamlingssteder, der under Hensyn til det begrænsede Oplag kun bør forsynes med enkelte Ark og Hefter ad Gangen.
Ved eventuel Ombytning af disse Mærker. der sker paa sædvanlig Maade, godtgøres Tillægsprisen dog ikke.”
I “Håndborg og specialkatalog over Danmarks stålstukne frimærker” (Forlag ved Tom Plovst, 1970) er det beskrevet at forud for trykningen af “Dybbøl”-mærker have man i maj 1936 på frimærketrykkeriet fundet frem til en ny og mere økonomisk anvendelig trykcylindertype. Problemet med de første trykcylindre var at de bestod af helt blødt stål dækket af et tyndt lag krom, hvori prægningen blev foretaget. Da kromlaget ikke kunne fornyes, blev trykcylinderen uanvendelig, såsnart den var blevet efterpræget nogle få gange.
På de nye trykcylindre gik man over til at fjerne 1 mm stål fra de oprindelige cylindre og erstatte dette med galvanisk udfældet kobber. Prægningen blev derefter foretaget i dette kobberlag, og trykcylinderen blev herefter forkromet. Omforkromningen kunne således foretages mange gange, hvorved levetiden på disse kobberbelagte trykcylindre blev forøget.
Vi ved derfor at både Dybbøl Mølle arkene og
til Dybbøl-hæfterne begge blev trykt på disse nye cylindre.Ved gennemgang af frimærketrykkeriets tæller-, makulerings- og produktionsjournal samt noter fra Ricardo Sundgaard, kan jeg nu med sikkerhed bidrage med ny viden om hvornår trykningen fandt sted, cylindere der var anvendt og hvor mange ark der blev produceret og makuleret (Se tabel 1).
Seks forskellige cylindre blev præget med Dybbøl Mølle forud for trykningen den 8. december 1936. Det var helt normalt at cylindre blev genbrugt efter at de var blevet afdrejet. Eksempelvis var cylinder 13 anvendt til prægningen af 10 øre bølgelinie og 5 øre hæfter inden prægningen af
Dybbøl Mølle 15 øre+5 og 15 øre Karavel.Oplag | AFA nr. | Produktionsdato | Cylinder nr. | Tællerkontrol journal | Gode Ark | Makulerede ark |
---|---|---|---|---|---|---|
207 | 238 | 08.12.1936 | 76 | 395.430-400.699 (5.269 ark) | 4.600 | 669 |
210 | 15 øre tête-bêche ark 238H + 203H | 14.12.1936 | 13 | 427.930-433.040 (5.110 ark) | 3.775* | 1.335* |
216 | 236 | 05.01.1937 | 69 | 650.019-654.861 (4.842 ark) | 3.650 | 1.192 |
217 | 5 øre tête-bêche ark 236H + 234 | 06.01.1937 | 49 | 655.742-666.558 (10.816 ark) | 7.850* | 2.966* |
218 | 10 øre tête-bêche ark 237H + 235H | 08.01.1937 | 34 | 670.300-675.151 (4.851 ark) | 3.675* | 1.176* |
219 | 237 | 09.01.1937 | 65 | 675.151-681.541 (6.390 ark) | 5.175 | 1.215 |
Tabel 1. Gennemgang af frimærketrykkeriets tæller-, makulerings- og produktionsjournal samt noter fra Ricardo Sundgaard, Viser sammenhæng mellem oplag, cylinder nr, prounktionsdato og antal ark produceret og makuleret. Hvert tête-bêche ark bestod af 80 mærker (se billede 2 for rekonstruktion). Stjerne (*) markerer at yderlige ændringer i disse tal forekom ved en senere makulering, se billede 1. I denne tabel har jeg angivet et (H) efter AFA nummer i hæfterne, da man nu kan adskille trykningen med de to forskellige cylindre. Se eksempel på data på oplag 207 fra journalerne >>
Billede 1. Produktionsjournalen for samlingen af dybbøl-hæfte. Læg mærke til deres beregning, der viser at der var 80 frimærker i hvert ark. Klik på billedet for zoom.
Billede 2. Selvom der aldrig blev solgt nogle hele
, har det været muligt for genskabe arkene digitalt ud fra nye teknikker og 4-blokkene fra hæfterne. Disse resultater vil senere blive gengivet på frim.dk sammen med variant beskrivelser.I produktionsjournalen (billede 1) for samlingen af dybbøl-hæfter fra
Det samlede antal frimærker produceret er gengivet i nedenstående tabel 2.Prægning (cylinder) | Antal mærker |
---|---|
5+5 øre grøn (49) | 440.770 stk (73.450 x 2 x 3) |
10+5 brun (34) | 220.350 stk (73.450 x 3) |
15+5 rød (13) | 220.350 stk (73.450 x 3) |
5 øre grøn bølgelinie (49) | 146.900 stk (73.450 x 2) |
10 øre brun bølgelinie (34) | 73.450 stk |
15 øre rød karavel (13) | 73.450 stk |
5+5 øre grøn (69) | 365.000 stk (3.650 x 100) |
10+5 brun (65) | 517.500 stk (5.175 x 100) |
15+5 rød (76) | 460.000 stk (4.600 x 100) |
Tabel 2. Antal frimærkermærker produceret. Nogle af værdierne er markant forskellig fra værdierne i AFA kataloget for AFA 236-238. Men da trykkeriets tæller-, makulerings- og produktionsjournal stemmer overens og kan krydstjekkes må disse nye oplysninger anses for at være præcise. Yderligere understøtter tallene fra trykkeriets journaler fint antallet af Dybbøl hæfter fra AFA kataloget. Tallene i parentes angiver udregningerne. Eks (73.450 x 2 x 3) 73.450 hæfter gange to 4-blokke i hvert hæfte gange tre frimærker i hver af de to 4-blokke.
Brev til Axel Moth stemplet 20.1.1937
I opbygningen af min samling med Dybbøl Mølle fra 1937, var det helt naturligt at være på udkig efter brugsbreve der var afsendt på udgivelsesdagen og samtidig var korrekt frankeret. Dybbøl Mølle mærkerne var ofte overfrankeret.
Dette brev (billede 3) fangede min opmærksomhed på en amerikansk auktion, da det netop var stemplet den 20. januar 1937, tydeligt var ankomststemplet på bagsiden den 8. februar 1937 og med diverse stempler og påskrevet “Died a couple of year ago”. Men hvem var bibliotekaren Axel Moth? Det eneste billede jeg kunne finde var fra “New York Public Library Chiefs and Administrative Heads”, som er vist øverst på denne side og billede 4 (Axel Moth indrammet med blå cirkel, 1919).
Til min overraskelse kunne man i 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon læse, at han var modtager af Ridder af Dannebrog. Det fangede selvfølgelig min interesse for yderligere undersøgelse og den bedste beskrivelse af ham fandt jeg på et amerikansk arkiv skrevet af hans ven Louis A. Michaelsen og her gengivet i en dansk oversættelse:
“Mr. Axel Moth døde i New York City den 12. juni 1932 af en hjerneblødning. I mere end seksogtredive år var han en vigtig faktor i bibliotekets arbejde. Hans pludselige død, der medførte dyb tristhed for alle, der kendte ham, kom måske som et større chok, fordi han syntes at udvise betydelig bedring fra en alvorlig sygdom sidste vinter og forår. På dagen før hans død, en lørdag, havde han været ved sit skrivebord i de sædvanlige timer, der fremstod han, som mange har bemærket at være i rask og ved godt humør. Tabet af en sådan mand på et tidspunkt for sin fulde aktivitet og brugbarhed bringer som altid en dybere opmærksomhed på værdien af hans karriere. Gennem treogtredive års retninger for katalogisering af et stort, hurtigt voksende referencebibliotek, der krævede dømmekraft og præcision i håndteringsoplysninger – repræsenterer et uddannelsesmæssigt bidrag, som enhver måske vil være stolt af.
Han opnåede af at blive værdsat af alle han kom i kontakt med. Han efterlader en tradition for varm menneskelig sympati, brede kulturelle aktiviteter og en mild, nådig, høflig personlighed og tilstedeværelse.
Axel Frederik Carl Mathias Moth blev født den 19. februar 1867 i byen Sorø, hvor hans far, Ludvig Moth, var leder af Soro Akademiet. Han kom fra en gammel aristokratisk familie, der er sporet tilbage til det fjortende århundrede og til Conrad Reinfeld, som blev født i Østrig og som en belønning for at have reddet kejserens liv under et jagtparti, blev medlem af adelen og givet navnet “Moth” (Muth) betyder “mod.” Hans søn, Johan von Moth, en hærofficer, var den første af familien til at bosætte sig i Danmark, i 1439, da Christopher, Duke of Bavaria, blev Danmarks Konge. Axel Moth’s far var dybt interesseret i bøger og sprog. Axel arvede utvivlsomt sin store interesse for litteratur og sprog og opnåede stor bekendthed med hollandsk, italiensk, russisk, spansk, latin, græsk og endda islandsk, bortset fra de sprog, han vidste grundigere forståelse for både at tale og læse – Dansk, norsk, svensk, fransk, tysk, engelsk.
Axel Moth tog eksamen fra Sorø Akademiet i 1885 og kom ind på Københavns Universitet. Han modtog graden “Candidatus Juris” fra dette universitet i 1891. I sine bachelor-dage deltog han ofte i studenter-skuespil og blev anset for en strålende amatør skuespiller. På en af disse forestillinger var King Christian IX til stede og blev så imponeret over det unge skuespillertalent, at han stærkt råde ham til at gå på professionel scene.
Kort efter sin eksamen fra universitetet kom han til USA, hvor hans søster, Astrid Moth, var blevet gift med professor Daniel Kilham Dodge, og her var han snart engageret som katalogist for Dr. H. Carrington Bolton i forbindelse med hans ”Select Bibliografi of Chemistry, 1492-1892”, udgivet af Smithsonian Institution i Washington. Sektion VI i den nævnte bibliografi er udelukkende Moth’s arbejde. Efter dette blev han ansat i Society Library of New York City. I 1893 vendte han tilbage til Danmark for at tjene sit land i den danske hær og vendte tilbage efter denne tjeneste til De Forenede Stater, hvor han var ansat af Smithsonian Institution for at hjælpe Dr. Bolton til redigering af en ny udgave af hans Katalog.
I april 1896 begyndte Mr. Moth sin tjeneste ved ”The New York Public Library” som katalogist på Astor ibrary-bygningen. Han blev udnævnt til chef for Reference afdelingen i oktober 1907 og var ansvarlig for katalogisering indtil sin død, og hans titel blev ændret til Chef katalogist i 1920, da afdelingerne blev sammenlagt med den nuværende forberedelsesafdeling.
Mr. Moth var forfatter til en ordliste for biblioteksbetingelser og tekniske vilkår, der blev brugt af bog- og trykkeribranchen. Begge disse bøger blev udgivet i 1915 af Boston Book Company og dækker begge former for brug på dansk, hollandsk, engelsk, fransk, tysk, italiensk, spansk og svensk. Han gav meget værdifuld service til biblioteksorganisationer, herunder arbejde på ”Cataloging Committees fra American Library Association” og på forskellige Pensionsudvalg i ”Staff Association of New York Public Library”.
Grundigt hjemme i den amerikanske scene og viet til sit adopterede land, bevarede han brede kulturelle og venlige foreninger med hans fødselsland og med danske samfund og individer i USA. I 1930 gav kong Christian X ham ordren “Ridder af Dannebrog”, som anerkendelse af hans mange services til det pågældende land og den fremtrædende uofficielle tjeneste, han repræsenterede som en repræsentant for de fineste danske traditioner.
Af Axel Moths personlige kvaliteter er der ringe behov for at tale, så generelt har de været værdsat af hans medmennesker, som alle var godt klar over hans venlighed, hans sympati og forståelse, hans ønske om at være til tjeneste for enhver, der brug for hjælp. Mr. Moth var kun forsvaret af en fuldstændig beskeden og lidt genert personlighed. Som en af disse associerede siger det, “Mr. Moth havde en sådan respekt for andre, at han ikke kunne bringe sig selv til at gøre den første tilgang.” En nådig værdighed, en retfærdighed af måde var forbundet med ægte demokratiske sympatier – en glad forening, men ikke en almindelig. En ivrig, men mild blid var glæden af hans venner.
Begravelsestjenesterne, der fulgte af et stort antal fra biblioteket og fra forskellige danske organisationer, blev afholdt i kapellet tirsdag den 14. juni. Tjenester blev udført af pastor Dorf på engelsk og på dansk. Hr. Lydenberg talte på vegne af medlemmerne af bibliotekets personale.
En indrammet udvidelse fra det samme portræt af Axel Moth, der er gengivet her, er blevet forelagt for forberedelsesafdelingen af Louis A. Michaelsen, i treogtredive år som Mr. Moths nære ven og ledsager, og vil blive placeret på væggen af lokalet, hvor Mr. Moth gav så mange års hellig tjeneste.”
Axel Moth optræder nederst i diagrammet. Slægten går tilbage til blandt andet Fr. Moth som var guvenør i Vestindien (1694-1746) og kejserlig livlæge Matthias Moth (1567-1642).
Billede 3. Brev sendt fra København 20.01.1937 til New York City,
Takst for brev til øvrigt udland (01.11.1933 – 01.07.1940) = 30 øre
15+5, 10+5 og 5+5 = 30 øre
Førstedagsstempling den 20. januar 1937.
Stemplet med “DECEASED, NEW YORK” (Afdød), og påskrevet “died couple of years ago“. Ligeledes stemplet med “NOT FOR THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY” og “RETOUR”-stempel. Bagsiden viser et flot “GRANT CENT.ANNEX.N.Y.7” den 8. februar 1937.
Billede 4. Blå cirkel indrammer Axel Moth.
Referencer
1. New York Public Library. Bulletin of the New York Public Library, Astor, Lenox and Tilden Foundations. New York.
2. Billede : New York Public Library Chiefs and Administrative Heads, 1919.
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:New_York_Public_Library_Chiefs_and_Administrative_Heads,_1919.jpg
3. Journaler fra frimærketrykkeriet.
4. Noter om Dybbøl Mølle mærkerne, Ricardo Sundgaard
5. Håndbog og specialkatalog over Danmarks Stålstukne frimærker, Forlag ved Tom Plovst, 1970
6. Den store Danske, Gyldendal, http://denstoredanske.dk/
Særlig tak til
Toke Nørby for fantastisk introduktion til frimærketrykkeriets reference materiale.
Klaus Møller for kommentarer, sparring om oplag og tolkning af data.