Ved gennemgang af frimærketrykkeriets tæller-, makulerings- og produktionsjournal samt noter fra Ricardo Sundgaard, kan jeg nu med sikkerhed bidrage med ny viden om, hvornår trykningen fandt sted, cylindere der var anvendt, hvor mange ark der blev produceret og makuleret samt hvilke trykstabile varianter der opstod.

Seks forskellige cylindre blev præget med Dybbøl Mølle forud for trykningen den 8. december 1936. Det var helt normalt at cylindre blev genbrugt efter at de var blevet afdrejet. Eksempelvis var cylinder 13 anvendt til prægningen af 10 øre bølgelinie og 5 øre hæfter inden prægningen af tête-bêche arkene med Dybbøl Mølle 15 øre+5 og 15 øre Karavel. Læs meget mere om “Dybbøl Mølle” oplagene her >>

Billedklassificering er en type  af billedgenkendelsesalgoritme, det tager et billede (eller en del af et billede) som input og forudsiger, hvad billedet indeholder. Output’et er en klasse, såsom position i en perforator. Algoritmen skal trænes til at lære og skelne mellem klasser. For at oprette en klassificeringsalgoritme, der kan identificere position i perforator, trænes et neuralt netværk med tusinder af billeder af perforator positionen og tusinder af billeder forskelligt fra positionen. Algoritmen lærer at udtrække de funktioner, der identificerer et bestemt ”position”-objekt og klassificere billeder, der indeholder positionen korrekt.

Ved at digitalisere blokkene i definerede opløsninger undgår man en række processer. Nedenstående ses  en digital isolering af perforator 1A med initial layout for placering. For hver 4-blok blev trykstabile varianter identificeret med genfindelse af minum 4 stk. for hver position (ofte 10-15 stk). Udfordringen var ekstra stor, da positioner kunne være inverterede.