Faderskikkelsen: M.W. Ferslew

Martinus William Ferslew, anerkendt som kongelig hofgravør, var en mester i sit håndværk. Hans rejse startede tidligt med en passion for kunst og en læretid hos den anerkendte gravør C. I. Hoffmann i København. Efter sin uddannelse, og en inspirerende tid i Aalborg, vendte han tilbage til København, hvor han etablerede sig som en prominent skikkelse inden for kobberpladetrykning og seddelgravering.

Hans arbejde hos Nationalbanken og den lithografiske Kunstanstalt var kun begyndelsen. Det var dog hans arbejde med Danmarks første frimærke, 4 R.B.S., der cementerede hans status som en national skat. Hans præcision i vandmærkematerialet og moderstemplet til 2 R.B.S. fodpostmærket, udstillet fra 1851, viste en hidtil uset dygtighed og innovation.

Sønnens fremkomst: Jean Christian Ferslew

Født ind i en verden af tryk og gravering, tog Jean Christian Ferslew familiens arv til nye højder. Hans faders død i 1852 blev et vendepunkt, hvor Jean, kun 16 år gammel, stod over for ansvaret for at videreføre familieforretningen. Med en solid grundlæggelse og en lyst til at udvide sin horisont, drog han til Berlin for at perfektionere sine færdigheder.

Jean vendte tilbage i 1855 med friske perspektiver og en beslutsomhed, der skulle ændre Danmarks trykkeriindustri for altid. Han introducerede den første litografiske hurtigpresse i Danmark, en teknologisk milepæl, der blev startskuddet til C. Ferslew & Co.’s transformation til et moderne trykkeri.

C. Ferslew & Co.’s blomstring

Under Jeans ledelse voksede C. Ferslew & Co. til mere end blot et trykkeri; det blev et symbol på kvalitet og innovation. Etableringen af “Dags-Telegraphen” i 1864 og senere “Aftenposten” i 1873 var højdepunkter i firmaets historie, som cementerede Ferslew-navnet i den københavnske befolknings bevidsthed.

Jean Christian Ferslews evne til at tilpasse sig nye teknologier og hans visionære tilgang satte ham foran sin tid. Han anskaffede Danmarks første rotationspresse, Victoriapressen fra Liverpool, som han havde set på verdensudstillingen i Wien. Denne presse markerede starten på en ny æra for trykkeriindustrien i Danmark.

Arven fortsætter – Den tidligst registrerede danske PERFIN

C. Ferslew & Co., med sin første  perfin og banebrydende trykkeriteknikker, står som et testamente til en familie, der har formet og revolutioneret den danske trykkeriindustri. Den første danske registrerede perfin, C. Ferslew & Co (C.F.& Co), kendt fra ovenstående lokale brevkort dateret 1. december 1874, er ikke blot en mærkevare, men også et symbol på familiens evne til at innovere og påvirke.

Mens C. Ferslew & Co. ikke officielt var blandt de første firmaer, der modtog tilladelse til at bruge perforerede frimærker (PERFINs) i Danmark, spiller de stadig en bemærkelsesværdig rolle i denne del af posthistorien. Dette er interessant, da det peger på, at C. Ferslew & Co. muligvis anvendte denne teknologi før de officielle tilladelser blev udstedt til andre firmaer. De to første var S22 (S. F.) S. Friedlænder i København den 6. februar 1876 og  den 12. februar 1876, fik Grosserer S.Seidelin tilladelse til at bruge perfinen “S.S.” (S51).

Dette ovenstående brevkort rejser spændende spørgsmål om, hvordan og hvorfor C. Ferslew & Co. begyndte at anvende PERFINs. Selv uden en formel godkendelse fra postmyndighederne, demonstrerer dette eksempel Jean Christian Ferslews innovative ånd og hans villighed til at udforske nye metoder, der potentielt kunne forbedre sikkerheden og autenticiteten af postvæsenet.
Jean Christian Ferslews tidlige eksperimentering med PERFIN-teknologien understreger den iværksætterånd og innovation, der karakteriserede hans ledelse af familieforretningen. Det vidner om en visionær tilgang, hvor traditionelle grænser og konventioner ikke hindrede ham i at udforske nye horisonter. Dette træk var tydeligt arvet fra hans far, M.W. Ferslew, en pioner inden for frimærketryk og grafisk kunst.