Nu deler vi viden gennem “Challenge games”
Deltag og få ny viden den 20. oktober
Deltag og få ny viden den 20. oktober
I forbindelse med vores digitaliseringsprojekt af frimærker er der kommet en masse ny viden omkring forskellige oplag, cylinderbrug, papir og perforatorer.
I stedet for at gemme på viden indtil alt er undersøgt, som vi har gjort med mange af de artikler der er på siden, vil vi nu hellere dele de brudstykker vi har, så netop DU kan være med til at opklare mysterierne og finde de nye spændende ting før alle andre.
Vi har igennem længere tid arbejdet med disse udfordrende lege i Hunters Club med stor succes. Spørgsmålet har ofte været: “kan du finde…?”.
Vi har internt haft mange udfordrende lege (Challenge games) og fundet spændende nye ting og åbner derfor nu for, at alle kan deltage.
Det foregår som en fokuseret skattejagt, hvor vi giver brudstykker i historien vi har fundet og deltagerne “jagter” derefter mærkerne i deres egen samling i 14 dage. De nærmere regler vil stå i udfordringen, når den aktiveres.
Vinderen får “Challenge mærket” som udloddes sammen med udfordringen.